13 sure smileys: Kendt Bazar i København tvangslukket

Mix Bazar har fået karantæne mod at drive forretning i 4 måneder.

Mix Bazar i Nordvest har været brugt af mange Københavnere, nu er de tvangslukket.

Lysene slukkes på Mix Bazar i Nordvest.

Det har været et meget besøgt sted gennem mange år, men nu tvangslukkes stedet.

Bazaren har ud af de sidste 15 besøg fra fødevarekontrollen fået 13 sure smileys. Det skriver KøbenhavnLIV.

De skriver også om både råd, skimmel og andre herligheder ved fødevarekontrollens besøg.

“Fødevarestyrelsen blev nægtet adgang til virksomheden på trods af anmodning om at gennemføre karantæne-kontrollen 23. februar,” skriver mediet. De forklarer via en kontrolrapport, at myndigheder skaffede sig vej mod de tilstedeværende i bazarens vilje – ved fx at skubbe en kølemontre til side.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Lyset er slukket i Mix Bazar på Frederiksborggade.

I rapporten, som KøbenhavnLIV tager udgangspunkt i, står følgende beskrivelse også:

“Tomater med spindelvæv lignende vækst, råd og vævs nedbrud. Citroner hvor flere er helt grønne eller hvide af mug og skimmel. Klementiner med vævsnedbrud, med råd og pletter på overflade og omkring stilk. Cherrytomater i bakke, med skimmellignende spindelvævs vækst på tomater i bunden af bakken. Artiskokker med skimmel på blade og stængel. Flere stængler har vævsnedbrud og begyndende råd.”

Stedet har fået forbud mod at drive forretning i 4 måneder. Karantænen trådte i kraft 23. februar.

LÆS OGSÅ: Pizzeria får sur smiley: Røg vandpibe i baglokalet