En bilist er kommet galt afsted på en Landevej i Aarup og holder nu i en have
Fyns Politi er lørdag aften sammen med ambulancetjenesten rykket ud til Erholmvej i Aarup på Fyn, hvor der er sket et færdselsuheld.
Uheldet er et solouheld, hvor en bilist i en personbil med en trailer i et sving er kørt af vejen, op på en mindre skrænt, igennem et naturhegn og ind i en have, hvor bilen nu står.
Ifølge Prese-fotos.dks udsendte er personen i bilen nu ved at blive tjekket for skader inde i ambulancen, men der er angiveligt ikke tale om svær personskade.
Vejhjælp er nu rekvireret til at fjerne køretøjet og traileren fra haven.
Uheldet er sket tæt på Erholm Slot.
SE OGSÅ: Teenager truer med ‘stor, sort p*k’
Fyns Politi har senere oplyst til Nyheder.dk, at man mistænker, at den mandlige bilist har kørt spirituskørsel, og derfor er han udtaget til en blodprøve.