Høje kvindeskrig fra lejlighed – Mand knivdræbt

En varetægtsfængslet kvinde er sigtet i en sag om knivdrab. Nu undersøger politiets teknikere adressen igen.

Onsdag aften klokken 22.15 d. 28 februar modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om et voldsforhold i en lejlighed på Bredgade i Karise.

Da politiet ankom til stedet fandt mand en alvorligt tilskadekommen mand i en blodpøl.

En 38-årig kvinde er nu varetægtsfængslet i sagen, men politiets teknikere er i dag til stede på adressen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Kriminalteknikere arbejder på stedet.

I forbindelse med Presse-fotos.dks tilstedeværelse på natten foran adressen i Karise oplyste flere naboer, at der var hørt høje kvinde skrig fra den pågældende lejlighed umiddelbart før, politiet ankom til stedet.

Den alvorligt tilskadekomne mand døde efterfølgende af sine alvorlige kvæstelser, og kvinden er derfor også varetægtsfængslet for knivdrab.

Ifølge naboerne i dag er der tale om en større gruppe engelsktalende folk, som har boet i huset.

Ekstra Bladet beskrev også fra grundlovsforhøret, at der var tale om en sigtet kvinde i retten, der havde brug for en tolk.

Dørene blev lukket under retsmødet, og politiet har ikke givet yderligere informationer om kvindens nationalitet, politiets beviser eller sigtede og afdødes relation.

Presse-fotos.dk følger udviklingen i sagen tæt.

Læs historien her, da Presse-fotos.dk første gang dækkede hændelsen.