Mandag den 10. juli er flere husmår blevet fundet i en container i Stubbekøbing. De fem pelsdyr blev fundet af Mikkel Pedersen, da han tilfældigt kom forbi den store container, hvorfra han kunne høre høje skrig.
Det fortæller Mikkel Pedersen til presse-fotos.dk.
“Jeg kunne høre noget skrige meget højt, da jeg var ude og gå i området, så tænkte jeg ville undersøge hvad det var. Det viste sig så at jeg fandt fem husmår. Den ene er en voksen hun med 4 store teenager hvalpe”, siger den unge mand.
LIGE NU LÆSER ANDRE: AARHUS: BRANDVÆSENET RYKKER UD TIL ADRESSE EFTER ANMELDELSE
Den ene af de unge husmår var dog allerede død, da de blev fundet, og de andre så ud til at være både udsultet og tørstige.
“Det var tydeligt at se de ikke havde fået vand og mad i flere dage”, siger Mikkel Pedersen, som derfor reagerede hurtigt og ringede1812 til dyrenes beskyttelse.
Herefter blev dyrene hentet, og de er blevet undersøgt af en dyrlæge.
Dagen efter redningsaktionen er de 4 husmår blevet sluppet ud i den frie natur, da dyrlægen konstateret, at husmårene er i stand til at kunne klare sig i naturen.