Hillerød: Brand i større skur

Politiet rykkede onsdag aften ud til Gl. Frederiksborgvej i Hillerød sammen med Frederiksborg Brand & Redning i forbindelse med en brand på stedet.

Beredskabet modtog meldingen klokken 20:45.

Branden startede tilsyneladende i et skur på stedet i forbindelse med brugen af en ukrudtsbrænder.

LÆS OGSÅ: UKRUDTSBRÆNDER SKYLD I KÆMPEBRAND

Det har dog ikke været muligt at få bekræftet.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.

Der er dog sket større materiel skade på bygningen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.