Hest i stor knibe: Faldet i grøft

En hest er i stor knibe i Sønderjylland, hvor den er faldet ned i en grøft og nu ikke kan komme op. Hesten er angiveligt meget afkræftet

Brandvæsenet er tidligt søndag aften rykket ud til Ved Åen i den sønderjyske by Tønder, hvor man har fået en anmeldelse af, at en hest er faldet i en grøft.

Vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter over for Presse-fotos.dk, at en udrykning er sket til stedet på grund af en hest i problemer, men ellers har politikredsen ikke yderligere oplysninger, fordi det kun er brandvæsenet, der er kørt til stedet.

Ifølge den indledende anmeldelse er hesten i grøften dog meget afkræftet.

Presse-fotos.dk har ikke kunne få en kommentar fra brandvæsenet. Derfor er vi i skrivende stund ikke klar over de nærmere omstændigheder.

Anmeldelsen er indløbet klokken 18.20.

SE OGSÅ: POLITI OG DYRLÆGE TILSTEDE: SKUD AFGIVET MOD KO