22. jun. 2022 - 16:44

Herlev: Cyklist kørt på sygehuset efter påkørsel i kryds



Politi, ambulance og beredskab er onsdag eftermiddag rykket ud i krydset mellem Herlev Hovedgade og Stationsalléen i Herlev, efter de har modtaget en anmeldelse om en påkørsel.

Det oplyser Vestegnens Politi til Presse-fotos.dk.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 15:45.

– En cyklist er blevet påkørt af en bil, men det er ikke alvorligt, siger Henrik Andreasen, som er vagtchef ved Vestegnens Politi.

– Cyklisten har klaget over ondt i nakken og er derfor blevet kørt til tjek på Herlev Hospital, siger han videre.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken er ikke fastslået endnu.