Snart rammes Danmark af store mængder sne

Der ventes fortsat sne mange steder i Danmark. Det sker efter en isende kold nat med temperaturer lavere end 11 frostgrader

Op til ti centimeter sne.

Så meget kan flere danske områder se frem til i løbet af onsdag og natten til torsdag.

Det oplyser TV 2 Vejret.

Det er særligt i Nordsjælland, Nordjylland samt den østlige- og vestlige del af Jylland, der kan forvente større mængder af sne.

Årsagen til det er et lavtryk fra Sverige, som bevæger sig mod Kattegat.

Derfor er det også nær Kattegat, at man kan forvente mest sne.

“Det er et markant kuldefrembrud vi oplever lige nu, med den laveste november-temperatur registreret i 30 år. Vi har nu haft flere isdøgn i træk, og de næste dage får vi også lokale isdøgn i Danmark, da kulden holder sit tag i Danmark,” siger meteorolog Peter Tanev til TV 2 Vejret.

SE OGSÅ: NU KOMMER DEN BEDSTE MULIGHED FOR AT SE NORDLYS I 20 ÅR

Et isdøgn er et et døgn, hvor temperaturen ikke overstiger nul grader.

Peter Tanev tilføjer, at der går mange år i mellem, at det kulden er så markant i november, som den er i år.