01. dec. 2023 - 18:29

Nu kommer den bedste mulighed i 20 år for at opleve nordlys



Mange drømmer om at se det smukke nordlys – og nu melder flere forskere ud, at det snart vil være de bedste muligheder for at se det i 20 år

Har du altid drømt om at se nordlyset?

Så vil år 2024 været et godt år at udleve den drøm.

Det fortæller flere forskere til det britiske medie The Guardian. Næste år vil nordlyset nemlig være mere ‘spektakulært’ og vil angiveligt være det bedste i 20 år.

I 2024 vil solen nå dens maksimale solenergi, og det er årsagen til, at nordlyset vil stå endnu kraftigere.

“Det er dels på grund af solens 11 år lange cyklus, men det er også fordi, at den sidste solcyklus var svag. Derfor vil næste års nordlys nok være de skarpeste, som vi har oplevet i næsten 20 år. Vi skal langt tilbage for at se dette niveau aktivitet,” udtaler rum-forsker ved Tromsø Geofysiske Observatorium, Njål Gulbrandsen.

Det er allerede til januar 2024, at solens cyklus vil indtræde og give kraftigere nordlys. Fænomenet vil gælde helt frem til oktober 2024, så der er god tid til at opleve det.

Forskerne mener, at nordlyset i 2024 vil være tydeligt flere steder på tværs af Europa.

LIGE NU: BLÅ BLINK FYLDER VILLAKVARTER: KVINDE BÅRET UD

Nordlys er farvede lys, der vises på nattehimlen i polarområderne. De opstår, når Solen sender laddede partikler mod Jorden – når disse partikler rammer atomer og molekyler i vores atmosfære, får de luften til at lyse op og danne farverige bånd.

Farverne i nordlyset varierer, afhængigt af hvilken type gas og hvilken højde i atmosfæren, kollisionerne finder sted. De mest almindelige farver inkluderer grøn, rød, violet og blå.

Du kan se flere billeder af det smukke nordlys fra sidste år i Danmark her: