Her kan der falde op til 15 centimeter sne i dag

Danskerne er vågnet op til en frysende kold morgen – og nu kan flere områder set frem til sne

Mellem 10 til 15 centimeter sne.

Så meget spår TV 2 Vejret, at der vil dale flere steder i Nordjylland i løbet af tirsdagen.

“Nær Hanstholm i Nordjylland er der allerede meldinger om mellem 5 og 10 centimeter sne, og her kan man forvente snefald i længere perioder,” oplyser TV2s meteorolog, Jens Ringgård.

Han tilføjer, at der også omkring Hjørring vil falde omkring 10 centimeter sne.

SE OGSÅ: LASTBIL SPÆRRER MOTORVEJ TIRSDAG MORGEN

Men det er ikke kun i det nordjyske, at danskerne kan se frem til hvidt nedbør.

Både i Østjylland, på det meste af Fyn, det vestlige Sjælland, Lolland og Bornholm kan man nemlig se frem til mellem fem og ti centimeter sne lokalt.

Det er i forvejen et såkaldt isdøgn, som Danmark tirsdag har bevæget sig ind i.

Det betyder, at temperaturen ikke på noget tidspunkt vil bevæge sig over frostgraderne.

Det samme gør sig gældende onsdag, hvor temperaturen vil ligge på mellem minus en og minus seks grader.