En opgørelsen over de samlede ansøgninger til videregående uddannelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser nu resultater efter at ansøgerne havde deadline fredag klokken 12.
Så er deadline nået for de mange uddannelsessteders ansøgningsproces.
I alt har 85.152 ansøgt om en videregående uddannelse i 2024, hvilket er en stigning på 1079 ansøgere siden sidste år.
Der er generelt stigende antal ansøgninger til de såkaldte STEM-uddannelser, der er tekniske og naturvidenskabelige med blandt andet civilingeniører i folden.
Dog var den mest populære uddannelse i 2024 en civilingeniør-bachelor med 4467 førsteprioritetsansøgninger, hvilket er en stigning på 11 procent fra sidste år.
Det viser opgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Samtidig falder interessen for de velfærdsrettede professionsuddannelser.
Det bekymrer ministeren for uddannelse- og forskning at interessen for uddannelserne skævvrides.
– Det er min opgave at betragte uddannelseslandskabet i sin helhed, og der er en tydelig ubalance, udtaler minister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse.