Heltemodig lastbilchauffør beskytter bilist med sit køretøj efter motorvejsuheld

En heltemodig lastbilchauffør er trådt til i nødens stund i forbindelse med et motorvejsuheld, hvor flere personer var i fare

Det kan være ekstremt farligt at være stillestående, når andre bilister kører omkring med over 100 kilometer i timen.

Den situation opstod sent torsdag eftermiddag på E20 Vestmotorvejen, da et færdselsuheld skete i vestgående retning mellem <41> Tjæreby og <42> Korsør.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte havde en personbil her ramt autoværnet og var efterfølgende gået i stå på motorvejen uden et nødspor til at beskytte sig i.

Og derfor trådte en snarrådig lastbilchauffør til for at hjælpe.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lastbilen holder her som skjold for den ødelagte personbil

“Personbilen holder ødelagt på motorvejen efter at have ramt autoværnet – men nu er en lastbilchauffør kørt op bag i for at danne et skjold for personen, så vedkommende ikke kommer noget til,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Ikke længe efter uheldet ankom både politi og øvrig redningsmandskab til uheldsstedet. Her blev lastbilchaufføren holdene for at beskytte redningsmandskabet med sit store køretøj.

Det betød, at ingen personer kom til skade under arbejdet på motorvejen.

Uheldet har givet mindre trafikale udfordringer, men vejen er nu ryddet og fuld åben for trafik igen.

Senere har politiet bekræftet, at der er tale om et solouheld. Uheldet skete, da bilisten tabte forhjulet midt på motorvejen.

I en anden sag er en anden mand netop blevet dømt for at have voldtaget to kvinder med et døgn mellemrum på en adresse i Skovlunde.