04. okt. 2022 - 21:12

Hells Angels i stort optog gennem Helsingør



En stor gruppe medlemmer af Hells Angels og Hells Angels støttegruppe AK81 var tirsdag aften til stede i Helsingør.

I samlet flok havde de indfundet sig på en af byens restauranter, hvorfra de efter nogle timer forlod stedet og gik en tur igennem Helsingørs gader.

Adskillige betjente fra Nordsjællands politi fulgte gruppen på tæt hold.

“Vi oplevede en utryghedsskabende adfærd over for vores patruljer fra deres side. Men vi så os dog ikke nødsagede til at foretage anholdelser,” siger Henrik Thelin, vagtchef, Nordsjællands Politi, til presse-fotos.dk

Hells Angels har forladt byen i god ro og orden.