Harmonikasammenstød lukkede vej i begge retninger

Tre biler stødte fredag eftermiddag sammen på Køgevej i Næstved.

Det fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Presse-fotos.dk.

– Der var et lille harmonikasammenstød, som involverede tre biler på stedet. Og det skabte lidt kø, fordi vejen var spærret i begge retninger, til bilerne blev fjernet, siger vatchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Vejen blev åbnet for færdsel kort tid efter.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldet, oplyser vagchefen.