Medina åbner legeland for børn

Arkivfoto.

Den danske popsanger Medina åbner snart en ny børnecafé, der kombinerer legeland med fokus på mental sundhed for både børn og voksne.

41-årige Medina har ikke blot opnået stor succes i sin musikkarriere. Den danske popsanger har ligeledes kastet sig ud i et forretningseventyr.

Foruden at have virksomheder med udgangspunkt i musikkarrieren, kan Medina nemlig kalde sig caféejer.

Snart kan Medina dog tilmed åbne dørene til endnu en forretning. Og denne gang handler det hverken om musik eller kaffe, men om noget helt tredje.

Virksomheden er mere et legeland eller en børnecafé med mulighed for meditation, afslører popsangeren på Instagram.

The Happy Bomi er et større projekt, jeg glæder mig uendeligt til at dele med jer derude. En legecafé for familier med små børn (0-5 år) med fundament i mental sundhed for børn og voksne. Vi glæder os MEGET til at åbne dørene for jer til vores lille nye univers,’ skriver Medina på det sociale medie.

Hun ejer The Happy Bomi sammen med Roxana Dagmara Wegener gennem selskabet Happy Bomí ApS. Her ejer popsangeren 75 procent af firmaet, mens Dagmara Wegener ejer de resterende 25 procent. 

Det er den samme ejerstruktur, som findes i den café, som Medina og Dagmara Wegener har ejet sammen siden begyndelsen af 2024 i Hørsholm.

Medina har desuden tidligere investeret i veninden Julie Zangenbergs tøjfirma, Cozy. I juli blev popsangeren budt velkommen som en del af ejerkredsen, skrev Ekstra Bladet dengang.

Ifølge det offentlige virksomhedsregister fremgår det, at hun ejer 20-25 procent af tøjfirmaet. Julie Zangenberg ejer anderledes 33-50 procent af firmaet, mens iværksætter Birgit Aaby ejer 25-33 procent.

En anonym vidnesbyrdsindsamling skal belyse udfordringer med sexisme og fremme strukturel forandring i musikbranchen.