Hårdt sammenstød ved McDonald’s

Beredskabet er netop rykket ud til et færdselsuheld ved McDonald’s Ballerup Kommune

Onsdag eftermiddag har Københavns Vestegns Politi og brandvæsenet fået en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Ballerup Boulevard og Malmparken i Skovlunde, der ligger i Ballerup Kommune.

Ifølge den indledende anmeldelse er tre biler stødt sammen i krydset.

En ambulance er også sendt til stedet for at tilse de involverede parter. Der er dog ikke tale om alvorlig personskade.

På billeder fra stedet kan man se, at særligt en af de implicerede biler har fået store skader.

Uheldet har ikke skabt trafikale problemer.

Anmeldelsen er indløbet klokken 15.11.

SE OGSÅ: 25-ÅRIG MAND SKUDT I HOVEDET