Grenaa: Politiet finder forsvundet 66-årig

Politiet har dagen igennem ledt efter en 66-årig mand, der var forsvundet fra Fuglsanggården i Grenaa. Han er nu fundet i god behold

Østjyllands Politi har hele dagen været til stede med betjente og hundepatruljer i Grenaa, hvor man har ledt efter en 66-årig mand, der i går forsvandt fra Fuglsanggården i samme by.

‘Han er nu fundet og var kold, men i øvrigt i god behold ikke langt fra bopælen,’ oplyser Østjyllands Politi søndag formiddag.

Derudover takker politikredsen for de mange gode henvendelser fra borgerne, der hjalp dem i eftersøgningen.

SE OGSÅ: DRÆBT I ULYKKE SØNDAG MORGEN