Gårdbrand udvikler kraftig røg: ‘Det brænder godt derude’

Brandvæsen og politi bekæmper lige nu flammer på en gård i Fredericia

Brandvæsenet har onsdag klokken 16.51 fået en anmeldelse om en gårdbrand på Gl. Ribevej i Fredericia.

“Mit indtryk er, at det brænder ret godt derude. Det skulle være noget halm, der er ild i og en massiv indsats fra brandvæsenets side,” siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til Fredericia Dagblad.

Det er endnu sparsomt, hvad vagtchefen har fået af informationer fra adressen.

Branden har dog umiddelbart ingen relation til de tre øvrige påsatte brande, der har været i Fredericia det sidste døgn.

Der er ikke meldinger om personskade i forbindelse med branden, der raserer i en landbrugsejendom i drift.

Ifølge Fredericia Dagblad brænder det i Stendalgaard, der har Arla i Højrup som nabo.

OGSÅ: FAMILIEFAR OG SØNNER IDØMT FÆNGSEL I SAG OM DRAB I VILLAHAVE