29. jun. 2022 - 12:52

Fredensborg: Melding om villabrand



OPDATERET

Brandvæsnet er onsdag formiddag rykket ud til Asminderødgade i Fredensborg, efter de havde modtaget en anmeldelse om en brand i en villa på stedet.

Det oplyser Nordsjællands Brandvæsen til Presse-fotos.dk.

Der var dog ikke ild i villaen, skulle det vise sig.

Beboeren i huset havde kørt bilen ind i garagen, da bilen af endnu ukendte årsager brød i brand.

Heldigvis spredte branden sig ikke til huset.

Brandvæsnet modtog anmeldelsen klokken 11:44.

Branden blev slukket af de fremmødte brandfolk fra Nordsjællands Brandvæsen, og der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.