Fredagen har budt på massive mængder regn flere steder i landet. Så meget regn, at oversvømmelserne har udfordret trafikken. Nu fraråder politiet al unødig kørsel.
Danmark har de seneste dage fået enorme mængder vand. Så meget vand, at det har problemer med at løbe ud i kloakkerne.
Derfor har vi også fredag set flere steder med voldsomme oversvømmelse. Endda så slemme, at trafikken er gået helt i stå.
Det ser den nu ud til at gøre endnu et sted, hvor politiet er ude og fraråde alt unødig kørsel på det sociale medie X.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det er Sydøstjyllands Politi, der fraråder alle bilister at køre i Vejle midtby. Her er oversvømmelserne simpelthen for voldsomme.
“Respekter afspærringer og følg myndighedernes anvisninger,”opfordrer politiet på X.
Desuden informerer de om, at man skal ringe 112, hvis man har akut brug for hjælp.
Hvis man har brug for råd og vejledning i forbindelse med den massive mængde vand, kan man ringe til Vejle Kommunes nyåbnede hotline på 20523993.
Hotlinen har man netop åbnet i forbindelse med oversvømmelserne.
I løbet af fredagen har der været store oversvømmelser andetsteds også. Se de vilde billeder her.