07. dec. 2022 - 15:14

Formodet bedrager efterlyses: Ældre borgere svindlet for store kontant beløb



Billede: Midt -og Vestjyllands Politi

Politiet søger en mand, der formodes at have bedraget og snydt ældre borgere i Viborg.

Det skriver Midt -og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden har angiveligt kontaktet to ældre borgere over telefon, hvor han har udgivet sig for at være fra Nordea. Mens den ældre person talte med manden i telefonen, bankede en anden mand på døren, hvor borgeren blev bedt om at udlevere kreditkort og et større kontantbeløb til manden i døren.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BARN ALVORLIGT TILSKADEKOMMEN I ULYKKE

Efterfølgende blev kreditkortet misbrugt i en hæveautomat i Viborg.

Manden beskrives som:

  • Mand
  • 20-25 år
  • ca. 175cm høj
  • almindelig af bygning.
  • Iført rød sweatshirt med hvid påskrift, blå joggingbukser og sorte sneakers med hvid sål. Endvidere iført en sandfarvet halvlang vinterjakke med pelskrave og var i besiddelse af en iPhone med rødt cover.
  • Han har en tatovering.

Kontakt politiet på 114, hvis du kan hjælpe.



ANDRE LÆSER OGSÅ