Forbindelse mellem motorveje spærret efter uheld

Forbindelsen fra E45- til E20-motorvejen ved Kolding Vest er søndag ved 14-tiden blevet spærret efter et færdselsuheld

Kort inden klokken 14 søndag eftermiddag er en bil på udenlandske nummerplader kørt ind i autoværnet på forbindelsen mellem E45 Sønderjyske Motorvej og E20-motorvejen ved Kolding V.

Solouheldet er sket fra Kolding mod Skærup.

Vejhjælp og redning er på stedet, hvor man lige nu forsøger at få den forulykkede bil op på et fejeblad.

Der er ikke meldinger om, at der skulle være sket alvorlig tilskadekomst.

Vejdirektoratet oplyser, at man forventer, at oprydningen efter uheldet er overstået klokken 15.00

SE OGSÅ: POLITIET ANHOLDER DRABSMISTÆNKT: ‘VI HAR HAM’

OPDATERING KLOKKEN 14.49:

Oprydningsarbejdet er nu afsluttet og forbindelsen mellem de to veje er atter åben, oplyser Vejdirektoratet.