Hells Angels i Nørresundby må fortsat ikke bruge deres klubhus. Det har Nordjyllands Politi bestemt på grund af den konflikt, der i øjeblikket er i rocker/bandemiljøet.
Forbuddet trådte første gang i kraft 22. september.
Nordjyllands Politi skriver på X (det tidligere Twitter):
“Vi forlænger lukningen af rockerklubhuset i Nørresundby, så opholdsforbuddet nu foreløbig gælder frem til torsdag den 16. november 2023 kl. 14.00. Baggrunden for forlængelsen er, at der er fortsat er en verserende konflikt i rocker-bandemiljøet, og trusselsbilledet er uændret.”
Også på Fyn er opholdsforbuddet forlænget. Det gælder også til 16. november, og det gælder både for Hells Angels’ klubhus på Petersmindevej i Odense og på Langelandsvej i Nyborg.
De øverste billeder her på siden er fra Nørresundby. De nederste billede er fra Nyborg.