Flyulykke i lufthavn: Fly kørt af landingsbanen

Et mindre fly er kørt af landingsbanen i Roskilde Lufthavn. Politi og brandvæsen er kørt ud til stedet

Midt- og Vestsjællands Politi har fredag klokken 11.47 fået en anmeldelse om en flyulykke i Roskilde Lufthavn.

Derfor er en indsatsleder sammen med brandvæsenet netop rykket ud til Lufthavnsvej i Roskilde, hvor lufthavnen har adresse.

“Vi har fået en underretning fra lufthavnsmyndighederne om, at der er et fly, der er kørt af banen,” siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard til Presse-fotos.dk.

Det er angiveligt et lille to personers fly, der er kommet galt afsted.

“Jeg ved ikke, hvor langt flyet er kørt af landingsbanen, eller om det er sket, da det er på vej op eller ned, men der er ikke sket personskade,” siger vagtchefen.

“Det er nok mere end sag for havarikommissionen, der skal få klarlagt årsagen til hændelsen, end det er en politisag. Der er intet mistænkt og intet interessant i det for politiet.”

Flyet er hurtigt blevet fjernet fra stedet. Årsagen til ulykken skal nu afdækkes.

SE OGSÅ: ‘JEG VIL IKKE DRÆBE, MEN JEG KAN IKKE STOPPE’ – ANHOLDT KVINDE HAR UHYGGELIG DAGBOG