Fløjet til Rigshospitalet: Mand stukket ned i Holbæk

Arkivfoto

Fredag aften er en ung mand blevet stukket ned i Holbæk

Midt- og Vestsjællands Politi fik klokken 19.28 fredag aften en anmeldelse om, at et slagsmål fandt sted ved Engvang i Holbæk.

”Vi får en anmeldelse om et slagsmål med flere personer. Da vi kommer frem finder vi en mand på jorden, som er blevet stukket to gange i brystregionen,« forklarer vagtchef Lasse Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi til B.T..

SE OGSÅ: VIDEO: SE PARTILEDER I KONFRONTATION MED POLITIET EFTER DEBATMØDE

Offeret, der er 27 år, blev fløjet til Rigshospitalets Traumecenter, og hans tilstand var i første omgang kritisk. Seneste melding lyder dog på, at han er uden for livsfare.

Der er endnu ingen anholdte i sagen. Politiet arbejder fortsat på stedet og hører gerne fra vidner eller andre, der har informationer i sagen. Politiet kan kontaktes på 1-1-4.

SE OGSÅ: UHYGGELIG VIDEO VISER KNIVDRAB PÅ 31-ÅRIG

Andet knivstikkeri i Holbæk på to dage

Torsdag aften skete et andet knivstikkeri i Holbæk. Her blev en 16-årig dreng stukket i balden. Vagtchefen oplyser dog til B.T., at de to knivstik umiddelbart ikke har noget at gøre med hinanden