28. jul. 2022 - 19:48

Flere personer tilbageholdt tæt ved Grøn Koncert



Politiet er torsdag aften talstærkt til stede lige ude for Grøn Koncert, hvor de har tilbageholdt flere personer

Torsdag aften omkring klokken 19.00 havde Syd- og Sønderjyllands Politi gang i en politiforretning i krydset mellem Grenåvej og Aarhusvej i Esbjerg.

Presse-fotos.dks fotograf var på stedet.

”Politiet er til stede med fire patruljebiler og har netop tilbageholdt flere personer ved en adresse, der ligger lige op ad Grøn Koncert,” fortæller Presse-fotos.dks fotograf.

SE OGSÅ: DEL 1 | PRESSE-FOTOS.DKS JOURNALIST PÅ NARKOREPORTAGE MED 19-ÅRIGE ASKE: ‘JEG GØR IKKE NOGEN OVERVEJELSER, INDEN JEG TAGER STOFFER, JEG GØR DET BARE’

Presse-fotos.dk har flere gange kontaktet Syd- og Sønderjyllands Politi for at få en kommentar på, hvad aktionen handlede om. Politikredsen besvarer dog ikke redaktionens henvendelser.

Grøn Koncert løber af stablen torsdag aften i Esbjerg.