
Brandvæsenet kæmpende torsdag formiddag med en brand i en beboelsesbygning i Thisted
Omkring klokken 09.30 torsdag fik Nordjyllands Beredskab en anmeldelse af en bygningsbrand på Norsvej i Thisted.
Derfor hastede mindst tre brandbiler ud til adressen.
’Der meldes om ildløs (brand red.) i bagbygningen, og at det har spredt sig til taget. Der sættes ind med et røgdykkerhold til slukning og overtryksventilering. Det forventes at slukningen står på et godt stykke tid,’ meddelte brandvæsenet tidligere på formiddagen.
En times tid senere blev det oplyst, at branden var slukket, og at man ville gå i gang med at afmontere det brændte tag.
Fire personer blev evakueret fra bygningen uden alvorlig personskade.
Nordjyllands Beredskab forventer at forlade adressen inden for kort tid.









