Fire brande i samme by i nat: Nu er tre unge anholdt for brandstiftelse

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet har anholdt tre unge mænd, som de sigter for brandstiftelse, efter at der natten til tirsdag udbrød fire brande inden for 35 minutter i Nykøbing Falster.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

De anholdte er to drenge på 15 år og en mand på 18 år. De blev anholdt mellem kl. 01 og kl. 02.

LÆS OGSÅ: Fire brande i nat formentlig påsat: Politiet søger vidner

Brandene brød ud på Søvej, Tværgade, Dronningensgade og Grønttorvet i Nykøbing Falster mellem kl. 00 og kl. 01.

Ved branden på Tværgade måtte fire personer evakueres fra ejendommen. Der var dog ingen, der kom til skade.

LÆS OGSÅ: Brand var tæt på at tage hele bygningen med

De tre anholdte skal i grundlovsforhør senere tirsdag.

Politiet søger fortsat vidner til brandene. Kan du hjælpe politiet, kan du ringe på 114.

Annonce
Annonce