Politiet søger vidner efter fire mindre brande natten til tirsdag, som de regner med er påsatte.
Det skriver TV2 Øst.
Brandene opstod inden for 35 minutter mellem kl. 00.00 og 01.00 på Søvej, Tværgade, Dronningensgade og Grønttorvet i Nykøbing Falster.
LÆS OGSÅ: Brand var ved at tage hele bygningen med
“Vi arbejder ud fra en formodning om, at de er påsatte. Det er i hvert fald meget mærkværdigt, at fire brande så tæt på hinanden skulle opstå af sig selv,” siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lars Denholt, til mediet.
Flere beboere måtte evakueres, men der var ingen, der kom noget til i forbindelse med brandene.
Hvis du kan hjælpe politiet, kan du ringe på 114.