En mand er blevet bragt til hospitalet efter et knivstikkeri på åben gade i København. Politiet er nu på jagt efter mindst en gerningsmand
Lørdag aften ved 17-tiden er Københavns Politi talstærkt til stede omkring Borups Alle på Nørrebro.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
“Et større område er blevet afspærret, mens der både opholder sig betjente, hundepatruljer, motorcykelbetjente og en indsatsleder sig omkring stedet,” siger vores udsendte.
Presse-fotos.dk har i forbindelse med politiaktion været i kontakt med vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup.
“Vi har fået en anmeldelse om et knivstikkeri – og da vi kommer frem, kan vi konstatere, at en mand er blevet stukket ned. Han er nu på hospitalet, hvor han modtaget behandling,” siger vagtchefen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
På nuværende tidspunkt har politiet ikke nogen anholdte i sagen, og man er ved at danne sig et overblik.
“Vi ved endnu ikke, hvad der er ført op til knivstikkeriet – eller hvad motviet bag er. Vi er i gang med at afhøre folk ude på stedet,” siger Henrik Svejstrup.
Vagtchefen tilføjer, at offeret i sagen ikke er kritisk tilskadekommen, men han har ellers ikke lyst til at kommentere på den nærmere tilstand, eller hvor offeret er blevet knivstukket.
Københavns Politi mener ikke, at knivsitkkeriet skal være rocker- eller banderelateret.
Der er endnu ingen oplysninger om offerets alder.
Anmeldelsen er indløbet klokken 16.19.