Politiet efterlyser to personer, der er set løbe væk efter en bilbrand i nat, hvor fem biler brød i brand.
Bilbranden fandt sted i Grønnegården i Greve kort efter midnat.
“Branden er begyndt i en VW Polo, og derfra har branden bredt sig til andre biler. Vi opfatter forholdet som mistænkeligt,” siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Mikael Rahn, til presse-fotos.dk
LÆS OGSÅ: Fem biler i brand natten til søndag
Vagtchefen tilføjer, at to mænd er set løbe fra stedet. Men signalementet er sparsomt.
“Vi har kun, at de begge er 170-180 cm høje, og at de var iført sort tøj,” siger Mikael Rahn.
Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget. Hvis du ved noget, kan du ringe til Midt- og Vestsjællands Politi på 114.