FCK fans med kontroversielle bannere før dagens kamp

Forud for lørdagens superligabrag mellem FC. København og FC. Midtjylland har hjemmeholdets fans ytret en række ord for den danske presse og det danske politi

‘Til den danske presse: Jeres løgne fodrer politiets brutalitet. Først når I selv bliver ramt, taler I sandt. Adam Tatt: Dit mareridt – vores hverdag’

Sådan lyder en besked blandt andet på store bannere, som FCKs fans før dagens kamp mod FCM har vist frem.

Fansenes besked er en henvisning til chefredaktør på Danwatch Adam Dyrvig Tatts anholdelse, der skete for nylig foran Christiania, og som der sidenhen har været heftig debat om.

SE OGSÅ: VIDEO VISER BRUTALT OVERFALD I NATTELIVET: POLITIET PÅ JAGT EFTER GERNINGSMANDEN

En anden besked fra FCK-tilhængerne lyder:

‘Heino Kegel: Undskyld vores ur gjorde dig sur. Fucking kvæler I os, hvis vi gør det igen? Den Uduelige Politiklagemyndighed’

Den besked er en henvisning til det banner, som FCK før sidste weekends derby holdt op, hvorpå der stod ‘13.12’ på et ur.

Med uret menes der A.C.A.B (All cops are bastards) – bogstavernes række i alfabetet.

Derudover er dagens banner en henvisning til, at Politiken bragte en anholdelsesvideo, hvor en betjent angiveligt siger, at han vil kvæle en person, hvis han ikke tager hænderne om på ryggen.

Formand i politiforbundet Heino Kegel udtrykte i løbet af ugen utilfredshed med 13.12-banneret, da man ikke forstår fansnes utilfredshed.

“Det skuffer mig, at vi gang på gang skal være vidne til at se det der, og alle ved jo godt, hvad det betyder. Jeg synes, det er noget svineri. For at sige det pænt,” sagde Heino Kegel i den forbindelse til B.T. Sport og undrede sig over, at man ser politiet som den store fjende.