Farligt kryds i Slagelse: To trafikuheld på under en uge

Politi og en ambulance er tirsdag eftermiddag til stede ved krydset mellem Klostergade og Priogade i Slagelse, hvor en cyklist overså vigepligten og kørte direkte ud foran en bil. Der er ikke nogle tilskadekomne fra uheldet.

Fredag den 19. november var der ligeledes en ulykke i samme kryds, hvor to biler kørte sammen. Her blev den ubetingede vigepligt fra Priogade også overset.