Både brandvæsen og politi er torsdag aften rykket ud til et potentielt farligt scenarie.
På en sidegade til Vesterbrogade er der lige nu spærret på grund af udrykningskøretøjer.
Der er tale om både beredskab og politi, der arbejder på stedet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
I den indledende melding lød det, at der var tale om en foruroligende lugt.
Mere præcist var der tale om lugt af gas fra en bygning på vejen.
Derfor arbejder udrykningspersonalet lige nu på Holgelandsgade på Vesterbro i København – tæt ved indre by.
‘Flere brandfolk går ind og ud af bygningen,’ forklarer Presse-fotos.dks udsendte fra stedet.
Han uddyber ved at forklare, at politiet beder folk trække væk fra gaden for deres egen sikkerheds skyld, da et gasudslip kan være decideret farligt.