05. maj. 2022 - 13:25

Falsk alarm ved børnehave: “Når vi nu er derude, så kan vi ligeså godt servicere børnene”



Beredskabet er torsdag rykket ud til Buen i Børkop nær Brejning, efter de havde fået en en alarm om brand fra stedet.

Det oplyser Trekantområdets Brandvæsen til Presse-fotos.dk.

Ved ankomst viste det sig, at der ikke var nogen brand på stedet.

Det var dog en god anledning til at give de mange børn i børnehaven et smil på læben, da de fik lov til at se nærmere på brandbiler og hilse på brandmænd.

– Når vi nu var derude og der ikke var brand, så kunne vi ligeså godt servicere børnene, siger indsatsleder ved Trekantområdets Brandvæsen Jan Riis.

Indsatslederen fortæller, at det endnu er uvist, hvad der udløste brandalarmen.