Færdselsuheld spærrer tilkørsel til Helsingørmotorvej

En tilkørsel til Helsingørmotorvejen er søndag formiddag blevet lukket efter et færdselsuheld mellem to personbiler

Politi-, brand- og redningsmandskab arbejder søndag formiddag ved 11-tiden ved et færdselsuheld mellem to personbiler på tilkørslen Lyngby C <16> til Helsingørmotorvejen.

Mens redningsarbejdet står på, er tilkørslen lukket for færdsel.

Som billederne indikerer, er den ene personbil kørt ind i siden på den anden.

Der er ikke meldinger om, at der skulle være sket alvorlig personskade.

Den nærmere årsag til uheldet er Presse-fotos.dk ikke bekendt med.

Der er endnu ikke nogen tidshorisont for, hvornår vejbanen åbner op.

SE OGSÅ: FLERE UNGE MÆND BLEV TAGET TIL FANGE I NAT: ‘DET ER EN RET ALVORLIG SAG’

OPDATERING KLOKKEN 11.52:

Uheldet kan nu ifølge Vejdirektoratet passeres med forsigtighed, da man er ved at afslutte oprydningsarbejdet.