Færdselsuheld på Fyn: Vej lukket

Der er tidligt mandag eftermiddag sket et færdselsuheld på Gammel Langeskov mellem Ullerslev og Langeskov.

Fyns Politi skrev i første omgang på Twitter:

“Færdselsuheld på hovedvejen mellem Ullerslev og Langeskov på Gl. Langeskov ud for nr. 82. Vejen er lukket i begge retning. Tidshorisont ukendt. Find alternativ vej. Kør forsigtigt. Vh. Vagtchefen.”

Senere lød det:

“Vi er nu færdige på stedet og vejen er derfor genåbnet. Tak for jeres tålmodighed.”

Der er ingen meldinger om personskade.