Der er sent fredag eftermiddag sket et færdselsuheld på Ørsbjergvej i Ørsbjerg ved Aarup på Fyn.
Meldingen gik på, at en mand var ikke-kontaktbar.
” En person var fastklemt, men han kom fri og blev efterfølgende kørt afsted med ambulancen,” siger vagtchef Torben Jakobsen, Fyns Politi, til fyens.dk
Over for presse-fotos.dk uddyber vagtchefen:
“Der er tale om det, man kalder et frontalt sammenstød. En mandlig bilist kører over i modsatte vognbane og støder sammen med en anden bil, der ikke kan nå at undvige. Manden i den bil, der forårsagede sammenstødet, er kørt på skadestuen, men han er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade. Vi mistænker dog, at der har været spiritus involveret, og derfor har vi udtaget en blodprøve på ham.”