Færdselsuheld i Næstved: Ung mand kørte over for rødt

Der skete tirsdag aften et færdselsuheld i krydset Østre RIngvej/Præstøvej i Næstved, hvor en bil fik betydelige skader.

“En 23-årig mand kørte frem for rødt lys og ramte derved en anden bil, som blev ført af en 43-årig kvinde. Der er ingen personskade sket i forbindelse med sammenstødet – men altså betydelig materiel skade,” siger Ole Hald, vagtchef, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til presse-fotos.dk

“Det er klart, at der venter den unge mand et efterspil, i og med at der er tale om en overtrædelse af færdselsloven,” tilføjer vagtchefen.