12. jan. 2023 - 18:23

Facebookbeskeder koster familiefar dyrt: Nu ryger han i fængsel



Foto: Anklagemyndigheden

Via Facebookbeskeder forsøgte en familiefar at hverve en bardomsven til Islamisk Stat. Det koster ham nu en lang fængselsstraf og en udvisning af Danmark

En 30-årig familiefar er torsdag blevet idømt fem års fængsel for tilbage i 2013 af have hvervet en barndomsven bosat i Aarhus til terrororganisationen Islamisk Stat.

Den 30-årige dømmes også for medvirken til terrortræning i Syrien.

‘Hvervningen af barndomsvennen skete via beskeder på Facebook. Domfældte frakendes dansk statsborgerskab og udvises for bestandig,’ oplyser Statsadvokaten i København.

Det er første gang nogensinde i Danmark, at en person er fundet skyldig i at hverve til terror.

SE OGSÅ: 14-ÅRIG PIGE BLEV VOLDTAGET

Det var et enigt nævneting i Østre Landsret, der tilbage i midten af december fandt den 30-årige skyldig i gerningerne. Strafudmåling blev dog først foretaget i dag.



ANDRE LÆSER OGSÅ