Elever finder kæmpe kvælerslange i skovområde

En dreng i 9. klasse fik sig noget af et chok, da han i et skovområde i sit frikvarter fandt en kæmpestor slange

Inde i et skovområde var en 9. klasse dreng onsdag middag på gåtur i sit frikvarter, da han fik øje på en plastikkasse, der stod i skovbunden.

Kassen vakte drengenes nysgerrighed, og derfor gik han hen for at åbne den.

I kassen lå ifølge TV 2 Østjyllands en stor kvælerslange. En gul anakonda.

Episoden skete ved skovområdet omkring Tirsdalens Skole i Randers, og ifølge dyrepasser ved Dyrenes Beskyttelse Mikkel Søndergaard er slangearten en af de mere aggressive arter.

“Det var heldigt, at der var et par kække gutter fra 9. klasse, der tog sig tid og havde det rigtige nummer at ringe til,” siger Mikkel Søndergaard til TV 2 Østjylland og tilføjer:

“Det er desværre endnu en dumping-sag – dem har vi mange af også med andre dyr, og det er altså ikke løsningen til at komme af med sit kæledyr, man skal hellere kontakt os direkte,” siger dyrepasseren. 

I kassen var der lavet huller til slangen, men den var meget sløv, og det tyder på, at den har været der et godt stykke tid.

Dyrenes Beskyttelse hos internatet i Tranbjerg vil nu forsøge at finde en ny og omsorgsfuld ejer til slangen.

En gul anakonda kan blive mellem 2 og 3,5 meter lang.

Dette er en gul anakonda – Foto: Munkholm Zoo