07. okt. 2023 - 19:41

Efter angreb på Israel: Palæstinensere i Danmark demonstrerer for Palæstina



En gruppe palæstinensere i Danmark har lørdag aften arrangeret en demonstration til fordel for Palæstina efter det angreb på Israel, som den palæstinensiske gruppe, Hamas, har udført lørdag fra Gaza.

Hamas har taget ansvaret for angrebet, hvor de siger, at de har sendt 5.000 missiler ind i Israel.

Israelske kilder siger, at mindst 150 mennesker er blevet dræbt ved angrebet og mere end 1.000 såret.

Landets premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt, at Israel er i krig, og de har svaret igen med luftangreb på Gaza.

Billederne fra demonstrationen i Danmark er fra Gudrunsvej i Brabrand.