Dyretransport med 150 grise væltet om på siden: Flere grise aflivet på stedet

Mandag formiddag er en dyretransport kommet galt afsted og væltet om på siden. Derfor er politi, brandvæsen og en dyrelæge ankommet til Nørregaardsvej i Nørre Aaby, hvor den lille vej er blevet spærret.

Der er ikke ankommet nogen ambulance til uheldet, da chaufføren af det store køretøj, er uskadt.

“Vi er ude på stedet, hvor vi har afspærret vejen. Dyrelægerne er ankommet og nu skal de udføre deres arbejde. Chaufføren er uskadt, og nu skal vi have et tungvognskøretøj, som skal have dyretransportetn på hjulene igen, fortæller Milan Holck Nielsen, der er vagtchef hos Fyns Politi.

LIGE NU LÆSER ANDRE: ALVORLIG ARBEJDSULYKKE: SKRALDEMAND SLEMT TILSKADEKOMMET

Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller, at flere grise allerede er blevet aflivet på stedet, og andre bliver bragt til et andet køretøj, som de skal videre med.

OPDATERING:

Vagtchefen ved Fyns Politi oplyser, at 108 af de ombordværende 168 grise døde.

Det skete ved aflivning og ved kvælning som følge af færdselsuheldet.

Læs opdatering her: 108 DYR DØDE DA GRISETRANSPORT VÆLTEDE