Politiet kommer nu med en opdatering på episoden på den iranske ambassade tidligere fredag
Fredag morgen blev Københavns Politi kaldt ud til den iranske ambassade på Østerbro, fordi en 32-årig iransk mand var trængt ind på ambassadens grund med en kniv.
Her blev han i første omgang stoppet af en medarbejder på ambassaden og senere anholdt af Københavns Politi.
Lørdag formiddag vil den 32-årige iranske mand blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i København. Her er han sigtet for to tilfælde af hærværk, for grov vold og for at have begået forbrydelser mod internationalt beskyttede personer eksempelvis diplomater.
Den videre efterforskning sker i et samarbejde mellem PET og Københavns Politi.
’På baggrund af hændelsen har Københavns Politi Og PET taget de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forhold til den iranske ambassade og ambassadens medarbejdere mv.,’ oplyser Københavns Politi.
SE OGSÅ: RØVEDE 16-ÅRIGES FODBOLDTRØJE: NU ER FIRE MÆND FÆNGSLET
Tidligere fredag hold Københavns Politi kortene tæt på kroppen omkring, hvad der foregik på den iranske ambassade – det kan du læse mere om her.





