Røvede 16-åriges fodboldtrøje: Nu er fire mænd fængslet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Fire mænd er netop blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør, hvor de er sigtet for at have røvet en fodboldtrøje fra en 16-årig dreng

Østjyllands Politi anholdt torsdag fire mænd i Aarhus og i Randers på 24, 25, 26 og 27 år som følge af en intents efterforskning af et røveri den 17. september.

Her fik en blot 16-årig dreng på Frederiks Alle i Aarhus røvet sin AaB-trøje efter en fodboldkamp i den danske superliga mellem AGF og AaB. Den unge gruppe af mænd truede med vold den 16-årige til at udlevere fodboldtrøjen.

Fredag klokken 09.30 blev den 24-, 25- og 26-årige fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus,

Her valgte en dommer at varetægtsfængsle dem alle sammen frem til den 12. oktober for røveriet af den 16-årige.

De alle nægtede sig skyldige, men ingen af dem kærede kendelsen.

”Vi ser med meget stor alvor på sagen, for det skal være trygt og sikkert at bevæge sig rundt i det offentlige rum, og man skal kunne gå til fodboldkamp uanset, om man har den ene eller den anden klubtrøje på, ” siger politiinspektør Brian Voss Olsen. 

SE OGSÅ: NU IGEN: INDKØBSCENTER I MALMØ EVAKUERET

De tre varetægtsfængslede mænd kommer nu i følgeskab med en anden 22-årige mand, der blev varetægtsfængslet i samme sag blot to dage efter episoden. De er alle sigtet for røveri og alles varetægtsfængslinger løber frem til den 12. oktober.

Det er den videre efterforskning i sagen, der har betydet, at Østjyllands Politi nu kunne skride til anholdelse af de øvrige personer.

Annonce

Annonce