24. sep. 2022 - 18:06

Drabet på Nørrebro: 20-årig varetægtsfængslet



Den 20-årige, der i lørdag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør, er nu blevet varetægtsfængslet i 24 dage.

Det fortæller vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen fra Københavns Politi til Ritzau.

Manden er sigtet for at tage livet af en anden ung mand på Frederikssundsvej tidligere i september. Der blev affyret seks skud mod offeret, hvor tre af dem ramte manden i overkroppen.

Det er sparsomt med detaljer i hele sagen, og grundlovsforhøret fandt også sted bag lukkede døre efter ønske fra specialanklager Dorte Frandsen. Der er endvidere også et navneforbud i sagen, som er et ønske fra forsvareren.

LIGE NU LÆSER ANDRE: VARETÆGTSFÆNGSLET: RØVEDE OG SLOG OFFER I ANSIGTET

Detaljerne, der dog er kommet frem er i form af en beskrivelse af gerningsmanden, som beskrives som spinkel, klædt i mørkt tøj og med en hætte over hovedet.

Gerningsmandens flugtrute er også blevet kortlagt, som politiet offentliggjorde kort efter drabet i vanpibebutikken.

LÆS OGSÅ: POLITIET HAR NU KORTLAGT FLUGTRUTE FOR DRABSMAND