Død person fundet i vandet: Nu har politiet en ide om, hvem det er

En person blev fundet livløs i vandet i Faxe Ladeplads tirsdag aften. Politiet var ude med både og patruljer og fik personen i land igen. På daværende tidspunkt kunne politiet ikke fortælle, hvem personen var, men nu er de kommet tættere på en identificering.

Det kan nemlig være lige af den forsvundne Daniel, som ikke er set siden 19. februar.

Det fortæller vicepolitiinspektør Casper Andersen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til B.T.

“Det forventer vi, det er. Det er overvejende sandsynligt. Vi mangler dog en endelig identifikation, som er en procedure, vi skal følge,” siger han til mediet.

LÆS OGSÅ STOR EFTERSØGNING I GANG: HUNDEPATRULJER, REDNINGSBÅDE OG DYKKERE ANKOMMET

Der har været flere eftersøgninger på den forsvundne Daniel og flere af dem har fundet sted i og omkring Faxe Ladeplads.

“Der er ikke noget, der tyder på, at der har været andre involverede. Det tyder på, at han er kommet for tæt på vandet og er faldet i. Vi betragter det umiddelbart som et uheld,” siger Casper Andersen til mediet.

Daniels familie er underrettet om fundet.