DMI varsler skybrud: En landsdel bliver hårdt ramt

I weekenden kan der blive sat en endelig stopper for den bagende sol, når flere områder i Danmark kan blive ramt af skybrud

Selv om det varme vejr formentlig fortsætter igennem weekenden, kan det blive en meget våd en af slagsen.

Det spår DMI, som varsler mulighed for lokale skybrud i løbet af søndagen.

“Vi kommer jo ud af det højtryksprægede vejr. Det er næsten blevet sommer, så temperaturen er stadig godt deroppe af. Men vi er lidt klemt inde mellem nogle skyer, så det bliver ikke sol fra en skyfri himmel,” vagthavende ved DMI Bolette Brødsgaard til EB.

Allerede lørdag kan mange danskere få regnen at se. Det gælder primært borgere, der er bosat i den sydlige del af landet herunder Sønderjylland, Fyn og Sjælland.

Lørdag bliver det småt med regn, men søndag kan blive en helt anden sag.

Her vil der ifølge Bolette Brødsgaard formentlig komme en del flere byger op ad dagen. Det gælder særligt i Vestjylland.

På DMIs hjemmeside lyder det endda, at områder søndag kan blive ramt af lokale skybrud. Prognoserne er dog på nuværende tidspunkt usikre.

Ni personer er blevet anholdt efter en alvorlig forbrydelse, der er begået på gaden. En mand er efterfølgende blevet fundet i livsfare og er nu hastet på hospitalet for at modtage behandling.