Det vrimler med svært bevæbnet politi hos pengefirma

Tirsdag aften vrimler det med svært bevæbnet politi omkring pengetransportfirmaet Nokas bygninger i Brøndby

Københavns Vestegns Politi rykkede tirsdag aften resolut ud med en aktionsstyrke til Nokas adresse på Solmarksvej i Brøndby.

Her frygtede mand nemlig, at et røveri var i gang.

Da Presse-fotos.dk modtog billederne fra stedet, kontaktede redaktionen vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.

Men han fortæller, at der ikke er fare på færde i området.

“Man kan tage det helt stille og roligt. Det er en fejlalarm, der er ikke sket noget. Vi er på vej hjem igen,” fortæller vagtchefen hos Presse-fotos.dk.

SE OGSÅ: 19-ÅRIG MAND STUKKET NED

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvorfor alarmen gik.