Det går helt galt for ung bilist

Det er gået helt galt for en 26-årig bilist, der endte i Gudenåen med sit køretøj

Fredag aften klokken 22.05 modtog Sydøstjyllands Brandvæsen en anmeldelse om et færdselsuheld i Gudenåen ved Horsensvej i den østjyske by Brædstrup.

Her var en bil kørt af vejen og endt i den store å.

Indsatsleder Claus Hansen fra Sydøstjyllands Politi oplyser til TV 2 Østjylland, at meldingen lød på, at en bil var havnet i vandet, og at den mandlige fører var kravlet ud af bilen og op på taget.

Der var kun en person i bilen, og ambulancepersonalet havde fået den 26-årige mand ind på land, da brandvæsenet ankom til stedet.

“Så vores opgave blev at sikre, at der ikke var nogen forurening. Og så havde vi overfladesvømmere i vandet, som bandt bilen, for at sikre at den ikke drev længere,” siger Claus Hansen til TV 2 Østjylland.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: HEST INVOLVERET I MOTORVEJSUHELD: NYE OPLYSNINGER OM DENS TILSTAND

Der er meget vand i Gudenåen for tiden, og derfor drev personbilen omkring 100 meter efter uheldet, før den satte sig fast.

Her bandt brandvæsenet køretøjet fast fredag aften.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at vejhjælp lørdag ved 10-tiden er ved at hejse den druknede bil op igen.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi har senere oplyst, at der ingen tegn er på, at føreren har været påvirket.

Han kom heller ikke alvorligt til skade under uheldet.